P-Secure logo

DHL er allerede underlagt skærpede krav – og venter ikke på den nye lovgivning

DHL har på rekordtid gennemført baggrundstjek af en stor del af deres medarbejdere ved hjælp af P-Secure platformen, hvilket viser, at det ikke behøver at være en uoverskuelig opgave at overholde gældende lovgivning.

Tre personer fotograferet foran et DHL logo
14.10.2024

Fredag den 12. oktober besøgte vi DHL, som er en af P-Secures kunder i transportsektoren for at evaluere deres brug af P-Secure til automatiserede baggrundstjek og drøfte udviklingen inden for loven om kritiske enheders modstandsdygtighed.

Vi gav ligeledes vores anbefalinger til, hvordan DHL kan navigere, indtil Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har godkendt den nye lov og opdaterede vejledninger.

DHL har på kort tid gennemført baggrundstjek af en stor del af deres medarbejdere ved hjælp af P-Secure platformen, hvilket viser, at det ikke behøver at være en uoverskuelig opgave at overholde gældende lovgivning.

Trafikstyrelsen har godkendt DHL som regulated agent, hvilket betyder, at de kan håndtere forsendelser, der kræver et højt sikkerhedsniveau. Med deres omfattende organisation inden for både landtransport og egne fly er DHL en vigtig aktør i dansk og europæisk infrastruktur. Derfor er det naturligt for DHL at være best in class.

Vores vurdering er, at lufttransportbranchen allerede er hårdt reguleret og derfor ikke vil mærke væsentlige stramninger vedrørende baggrundstjek. Der kan komme mere formaliserede krav til beredskabsdelen, men ansvarlige virksomheder som DHL har allerede godt styr på dette område.

Seneste opdateringer